Wozniacki skulle i hendes anden kamp i Miami møde en særdeles tricky rumæner, der er kendt for en lidt utraditionel måde at spille på, Monica Niculescu 31 år, der pt er 138 på WTA ranglisten. Det skal man så ikke lade sig lulle i søvn af, for hun har lige slået Muguruza ud. Wozniacki har også lidt form problemer. Hvordan gik det så? De havde mødt hinanden 10 gange tidligere med Caroline som vinder i de 9 af kampene, og den ene gang var en kamp i 2016 i Luxemborg, hvor Niculescu havde en walk over.Det blev til en sejr efter en rigtig spændende kamp. 64 76

I første sæt var det en helt anden Wozniacki vi mødte, end den rustne udgave fra i går. Koncentreret, fokuseret og skarp fra første færd. Det var de sådan set begge to, for Woz havde lidt besvær i sit parti i modsætning til rumæneren, der rimelig let vandt sit parti. Wozniacki fulgte op med igen at have lidt problemer, men vandt sit parti og vandt derefter Niculescus på sin vedholdenhed – 31. Så fulgtes spillerne ad til 53, og det var efter mange flotte og tricky dueller. En gang imellem lod man kameraet blive i nethøjde, og der kunne man tydeligt se hvilke slicede bolde Niculescu spillede helt lavt over nettet. Ikke noget at sige til, at de fleste frygter den garvede rumæner, men ikke Wozniacki. Wozniacki kendte sin modstander, og hun reddede mange bolde som andre ikke ville have nået, hvilket gjorde at Niculescu lige skød lidt for langt på de rigtige bolde. Ved stillingen 53 glippede koncentrationen og Niculescu var klar til at bryde tilbage i sættets længste parti – 54. Niculescu tabte efterfølgende sit parti forholdsvist enkelt – en reaktion man ofte ser efter at have brugt mange kræfter 64 til Wozniacki og dermed første sæt.
.
Flot Niculescu baghånd

Statistik

Andet sæt blev endnu mere jævnbyrdigt, men det startede med et Wozniacki momentum, da hun kom foran 20. Selvom Wozniacki lavede et es i det følgende parti, så lykkedes det Niculescu at bryde tilbage for efterfølgende at holde sit eget parti -22. Så bølgede spillet frem og tilbage, men serverne holdt deres serv til 43. Der var rigtig mange flotte dueller indtil da, men Wozniacki brød Niculescu til 53 og kunne således have servet kampen hjem i sit eget parti, men Niculescu ville det anderledes, for hun brød tilbage og kampen fortsatte med stor jævnbyrdighed til 66 og en tiebreak. Her kom Wozniacki foran 6-0, og det så ud til at være en formssag at vinde, men Niculescu gnavede sig ind på Wozniackis forspring til 64, hvor det endelig lykkedes for Caroline at få afgjort kampen 76. Flot spil af begge og en rigtig lovende indsats af Caroline Wozniacki. I næste kamp skal hun møde en lignende tricky spiller og ikke Osaka, men Su-Wei Hsieh der slog verdensetteren ud. Held og lykke med det.

Niculescu tricky

Godt WOZ

Kamp statistik

Forrige artikelKampe uge 12: ATP/WTA Miami Open uge 1, Torpegaard Challenger, Tauson W15
Næste artikelSøndag 24. marts: Streaming fra DM-holdfinaler. TV fra WTA og ATP Miami Open
Leif Hørgren Mortensen
Leif Hørgren Mortensen er selverklæret tennisfan med særlig interesse for WTA-touren og Caroline Wozniacki. Leif er aktiv tennisdebattør på sociale tennismedier og også en stor bidragsyder på det internationale tennissite, Tennisfrontier.com.