Der ventede Caroline en vanskelig modstander i dagens semifinale i Miami – Karolina Pliskova fra Tjekkiet. De har mødt hinanden en gang tidligere i år i Doha, hvor Pliskova besejrede en lidt mør Caroline i finalen. Pliskova er pt. #3 på ranglisten, og er en spiller der er startet 2017 på fornem vis ligesom Caroline WOzniacki. Var det hævnens time?

Spillerne på vej

Første sæt bød på det sædvanlige spil fra Caroline, hvor hun tabte sit åbningsparti men også lavede sit første es. Det skulle vise sig at Caroline lavede flere esser end Pliskova i dag. Pliskova havde et let parti og så stod der 02. Kampens kvalitet begyndte at stige, og der kom gang i de flotte dueller, og det var vigtigt for Caroline, at holde sit parti for ikke at komme for langt bagud. Pliskova havde flere af sine flotte returer, der slikkede linjen. Caroline holdt sin serv og fulgte det op med at presse Pliskova i et langt parti – det var dog ikke nok så Pliskova hev partiet hjem – 13. Så fulgte et par partier, der blev vundet af serveren – 34. Pliskova tabte derefter sit serveparti og Caroline var tilbage – 44. Caroline fulgte op med at vinde sit serveparti og var foran for første gang – 54. Herefter fulgte første sæts længste parti med 6 gange lige og tre sæt point til Caroline – men Pliskova overlevede mirakuløst. Efter det lange parti skete der det, der ikke måtte ske – Caroline tabte sit serveparti – 56. Pliskova kunne nu serve sættet hjem hvilket lykkedes, men det var kun fordi Caroline lavede nogle store fejl fx sætbolden som Caroline sendte i nettet, selvom hun normalt har styr på den slags. 57 efter over en times spil. Se klip fra første sæt herunder, der understreger mamtchens høje kvalitet. Læg for øvrigt mærke til statistikken hvordan den ændrer sig i løbet af kampen.

Flot forsvar

Akrobatisk volley

Caro bryder tilbage

Flot rally men Pliskova bryder bagefter

Desværre Pliskova holder og tager første sæt

Første sæt statistik

Andet sæt skulle vise, om den mentale del havde lidt et knæk hos Caroline, eller hun ville tage kampen op – og det blev heldigvis det sidste.Caroline brøder tidligt i andet sæt efter sit eget over 9 minutter lange første parti. Fejlene var begyndt at vise sig hos Pliskova, der i modsætning til sine tidligere kampe i turneringen måtte løbe meget mere, for “Wallniacki” blev ved med at sende bolde retur fra de mest umulige vinkler – 20. I det hele taget bød andet sæt på foornemme forhåndsreturneringer, der viste at indsatsen på træningsbanen begynder at give resultater. Vi så også at Caroline angreb med anden serven bl.a. ved at serve esser på andenserven – joe det var en Caroline der øjnede mulighederne. Caroline vandt sit eget serveparti – 30. Pliskova servede decideret dårligt i andet sæt og havde en første serveprocent der lå UNDER 20% langt hen i sættet, og det var netop fordi Caroline sendte serverne retur. Pliskova fik sit ene parti i andet sæt til 31 og så stod der Caroline på resten. Caroline sluttede andet sæt med at serve et es på anden serven til resultatet 61.

Forkert fod Pliskova

Andet sæt i hus – flot ES

Andet sæt statistik

Pliskova var tydeligvis ved at være godt mør, og overfor en aggressiv Wozniacki, var det ikke et godt tegn. Pliskova tabte sit serveparti efter hårdt udkæmpede dueller med 3 fordele til Caroline. Caroline fulgte op med at vinde sit eget serveparti – trods en dobbeltfejl – 20.
Så fulgte Pliskovas sidste parti i kampen, hvorefter der stod Wozniacki på resten af tredie sæt, som hun vandt sikkert 61. Se nogle af de flotte dueller herunder.

Wozniacki slider på Pliskova

5 partier i træk!

Dansk forsvar

Yes

Tredie finale i år – statistik i tweetet

Kampens statistik

Det var en version Wozniacki 2.0 der udviklede sig for øjnene af tilskuere og TV seere. Serven er blevet bedre med mere præcision, men også lidt flere fejl da Caroline vover mere. Forhånden var et nyt våben hun havde med i dag, og det er fantastisk at se, at nu er det næsten lige meget hvilken side returerne kommer, for de bliver spillet retur. Selvtilliden er helt på toppen og Caroline har det tydeligvis som en fisk i vandet. Hun spiller jo også på hjemmebane nu, hvor hun har residens på Fisher Island ud for Miami. Stort tillykke herfra.

Pressekonferencen – tryk på linket

Forrige artikelITF Junior Doha: Holger “dømt ude”. Olga i double-finale
Næste artikelITF Istanbul: Karen Barritza forholdsvis let i Kvart-finalen
Leif Hørgren Mortensen
Leif Hørgren Mortensen er selverklæret tennisfan med særlig interesse for WTA-touren og Caroline Wozniacki. Leif er aktiv tennisdebattør på sociale tennismedier og også en stor bidragsyder på det internationale tennissite, Tennisfrontier.com.