Efter verdensetteren Serena Williams trak sig inden turneringsstart, fulgte #3 lige efter, spanske Garbine Muguruza.
Fantastisk kamp af hjemmebanehåbet
Canadiske Eugenie Bouchard, der er født i Montréal, stod i sin 1. runde kamp over for tjekken Lucie Safarova. De to havde mødt hinanden 1 gang tidligere, hvor tjekken havde vundet i 3 sæt. Denne gang, 3 år senere, var det dog ingen undtagelse af en 3-sætter. Dog var det med anden vinder denne gang, da hjemmebanehåbet efter 2 timer og 13 minutter kunne lade sig hylde med sejr på 6-3, 3-6, 7-6(3). Hun møder i næste runde nygifte Dominika Cibulkova #11 fra Slovakiet.
Madison vs. Madison
Amerikaneren Madison Keys #10 var flyvende fra start i dette års turnering. Hun stod i sin 1. runde kamp over for russiske semifinalist fra dette års Wimbledon, Elena Vesnina. Kampen var ellers udset til at blive en mere spændende og lige affære, men efter 59 minutter kunne amerikaneren juble med sejr på 6-4, 6-0. Hun møder i næste runde endnu en amerikaner, Madison Brengle, der i sin 1. runde kamp slog Elena Vesninas gode veninde og double-partner, Ekatarina Makarova med cifrene 6-4, 1-6, 6-4.
Dermed er det 100 % sikkert, at Venus Williams #6 skal møde en “Madison” i sin 3. runde kamp, efter hun i sin 2. runde kamp slog tjekken Barbora Strycova med de klare cifre 6-3, 6-0. Kampen var ellers udset til at blive en af dagens spændende kampe, men tjekken kunne intet stille op mod den amerikanske rutine. Amerikanere servede uden den voldsomme kraft, men præcisionen var lige så sikker som amen i kirken, og storesøster Williams kunne trække på sin erfaring og rutine trods stærkeste våben var svækket.
Forsætter sejrsstime
Vinderen i Stanford, Johanna Konta fra England #15 vandt også hendes 1. runde kamp mod amerikaneren Shelby Rogers. Dermed fortsætter hun sin flotte stime af sejre og er klar til anden runde, hvor hun møder endnu en amerikaner, kvalifikanten Vania King. Johanna Konta sejrede med cifrene 6-4, 6-2.