Foto WTA TV: Så var det Carolines tur til at komme i gang i Tokyo, hvor hun har vundet de sidste 2 år. Modstanderen var den lidt iltre italiener Camila Giorgi, som hun har tabt til et par gange på hard court, men det ligger tilbage i 2014 i New Haven og 2013 US Open. Caroline har vundet de sidste 2 opgør – på græs – senest i Eastbourne i år. Kunne hun få en sejr på hard court? Kampen blev spillet på en anden bane end sidste år. Næh det var en ren nedtur 2-6 6-2 4-6.

Spillerne klar

Første sæt var et udstillingsvindue for begge spillere. Giorgi viste hvordan hun behersker spillet på hard court, og Wozniacki viste i hvor dårlig kampform hun var/er. Næsten alt gik imod Caroline i første sæt, efter hun blev brudt til 1-2. Første serven svigtede og efter de første 5 partier havde Caroline kun vundet 2 ud af 11 andenserver. Caroline fik sit andet point i sættet efter hård kamp, men hun tabte første sæt til en brilliant spillende Giorgi, der straffede Wozniackis fejl -og der var mange. 2-6 til Giorgi

Giorgi bryder til 1-2

Giorgi har styr på Woz

Aggressiv Giorgi bryder igen

Giorgi tager første sæt

Statistik første sæt

Andet sæt startede med bedre spil af Wozniacki, der holdt sin serv, trods lige et par gange, og Giorgi holdt sit parti under lignende omstændigheder. Der fulgte nu et nøgleparti i andet sæt, hvor Wozniacki måtte grave dybt og fandt nogle gode takter og holdt sin serv trods stort pres fra Giorgi. Giorgis store anstrengelser var årsagen til at hun tabte sit efterfølgende serveparti. Det var som om Wozniacki havde fundet lidt af modstandskraften igen, og hun brød Giorgi til 3-1. Spillerne holdt nu deres server til 5-2 til Wozniacki. Der var gode situationer fra Wozniackis side der lovede godt for resten af kampen for Wozniacki brød Giorgi nok engang til sæt sejr 6-2.

4 break points reddet

Woz ved at finde sig selv

Og Giorgi misser mulighed

Andet sæts statistik

Tredie sæt fortsatte med Wozniacki momentum – kom foran 1-0 og brød derefter Giorgis serv og var foran 30-0 – så knækkede filmen, og Giorgi udnyttede svaghedsperioden fra Wozniacki til at bryde tilbage.I stedet for 3-0 stod det nu 2-1. De fulgtes nu ad til 3-3, hvor der kom nok et dyk i wozniackis spil -manglende koncentration og godt spil af Giorgi – resultat Wozniacki tabte sit serveparti og reelt kampen, da Giorgi havde fundet spillet fra første sæt frem igen. Sættet endte 4-6 og dermed kampen til Giorgi – tillykke med det. Wozniacki skal virkelig gøre noget drastisk for at få samlet de sidste point sammen til Singapore finalen. Med det spil hun viste i dag når hun det ikke – måske lidt mindre sightseeing og mere kamptræning – nå det må hun selv finde ud af -men godt var det ikke i dag.

Dette siger vist alt

Og Giorgi kom foran 5-3 og kan serve kampen hjem

Godt spillet Giorgi

Kampens statistik

Forrige artikelDommeren Mohamed Lahyani er suspenderet
Næste artikelFrancesca Schiavone stopper
Leif Hørgren Mortensen
Leif Hørgren Mortensen er selverklæret tennisfan med særlig interesse for WTA-touren og Caroline Wozniacki. Leif er aktiv tennisdebattør på sociale tennismedier og også en stor bidragsyder på det internationale tennissite, Tennisfrontier.com.