Lodtrækningen for Carolines kommende turnering i Sankt Petersborg kom ud lørdag. Caroline, som er 3. seedet, har fået en bye i 1. runde og er dermed sikker på at komme i 2. runde. Men det er vist også det eneste positive ved denne lodtrækning.

Caroline risikerer at møde Dominika Cibulkova i 2. runde, hvilket nok var den værst tænkelige useedede spiller at møde. Cibulkova skal dog først slå Rodina fra Rusland.
Cibulkova er et velkendt navn blandt tennis fans, hun har været helt oppe som nr. 10 i 2014, men pga. skader er hun faldet gevaldigt ned helt som 66.

Caroline og Dominikas Head to Head er 9-3 i danskerens favør. De er desuden gode veninder uden for banen.

Hvis Caroline formår at slå slovakken, står hun efter seedningen til at møde franskmanden Mladenovic. Men efter min mening, tror jeg ikke at Mladenovic kommer forbi den unge russer Kasatkina.
Kasatkina slog tidligere i år Venus Williams, og mange spår hende en stor fremtid. Men selv hvis Caro ikke kommer til at levere sit bedste spil, burde det være en overkommelig modstander.

I semifinalen står Caroline til at møde en højere seedet spiller; nemlig Belinda Bencic.
Som de fleste nok kan huske, har Caroline det meget svært med den unge schweizer.
De har mødtes 5 gange, hvor 4 er blevet til nederlag for danskeren.

Men hvis det skulle lade sig gøre at vinde og komme i finalen, venter formentlig den 2. seedede italiener Roberta Vinci. Det vil nok blive en jævnbyrdig kamp, som Caroline sagtens kan trække sig sejrsrigt ud af, hvis niveauet rammer dagen.

Vinderen af turneringen får 470 point, men de kan dog hurtigt mistes, da Caroline ikke har valgt at forsvare sin titel i Kuala Lumpur fra sidste år.

Artikel skrevet af Gustav Edeling Thirion

Forrige artikelTE U16 EM: Unge danske drenge slået af nord-mænd
Næste artikelFed Cup: World Gruppe resultater dag 1
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.