Elena Baltacha var en af de mest vellidte spillere på WTA-touren og i tennis generelt. Derfor var hendes nederlag til kræften også et hårdt slag for de mange mennesker hun inspirerede
Hun blev af mange udnævnt som en af de absolut største rollemodeller – ikke bare i britisk tennis, men også international dametennis. Hendes professionalisme, dedikation og varme personlighed gjorde hende til en stor inspirationskilde for kolleger såvel som et utal af britiske børn, der alle havde et brændende ønske om at opnå de samme ting som Bally.
En stor fighter
Allerede i en alder af 19 år blev Baltacha diagnosticeret med en kronisk lever-sygdom som har effekt på immunsystemet. Allerede siden da havde hun oddsene imod sig i forhold til at skabe en karriere i professionel tennis. Men alligevel blev Baltacha en af de absolut største navne i britisk dametennis til dato. Hun var den bedste britiske dametennis i en lang årrække og vandt intet mindre end 11 ITF-titler, hvilket også har gjort hende til en af de mest succesfulde britiske spillere. Og tabet af Baltacha har haft stor effekt på en lang række mennesker og også berørt de folk der hos det engelske tennisforbund, LTA, har haft tætte relationer til hende.
[quote_box_center]”Vi har mistet en lysende stjerne fra britisk tennis – en sand rollemodel, en stor fighter og en tæt ven”, udtalte Iain Bates fra LTA og tilføjede, at der er så mange fantastiske minder, men tabet af Baltacha efterlader et stort hul for alle involveret i britisk såvel som international dametennis. [/quote_box_center]
Et stort arbejde for ungdommen
Baltachas store betydning for britisk tennis er ikke til at tage fejl af. Selvom hun først kom til Storbritannien i 1989 fra Ukraine, hvor hun er født, så formåede hun at sætte et enormt aftryk på den britiske tennisungdom. I 2010 startede hun sammen med sin mand og træner, Nino Severino, Elena Baltacha Tennis School – et tennisakademi der er for børn med alle baggrunde, der gerne vil stifte bekendtskab med tennisspillet. Akademiet er placeret i Ipswich hvor hun voksede op, og hvor hun trænede gennem hele sin karriere, som blandt andet bød på en rangering som nummer 49 i verden. Trods både skader og sygdom var Baltacha altid mest fokuseret på at andre havde det godt, og britisk tennis kunne udvikle sig, fremfor at have fokus på sin egen karriere. Det er også en af grundene til, at hun altid har været en af de absolut mest vellidte personer indenfor britisk tennis.
Borte men ikke glemt
Reaktionerne på Baltachas død var mange. Og der hersker ingen tvivl om at hun aldrig vil blive glemt. Allerede da hun tilbage i januar 2014 blev diagnosticeret med leverkræft blev der arrangeret et velgørenhedsevent, der skulle samle penge sammen til Elena Baltachas egen fond, der er koblet til hendes akademi, samt Royal Marsden National Cancer Charity. Rally for Bally kommer eventet til at hedde, og refererer til Baltachas kælenavn, Bally. Andy Murray, Martina Navratilova, Tim Henman og Greg Rusedski kommer til at være frontfigurer i arrangementet, der finder sted den 15. juni i Baltachas hjemby, Ipswich. Og også hos kollegerne på WTA-touren har hendes alt for tidlige død rørt de fleste. Turneringen i Madrid er blandt andet blevet brugt til at minde Baltacha og en lang række af de nuværende spillere på WTA-touren har delt deres bedste minder med tennisspilleren, veninden og kollegaen Elena Baltacha.
Og hvad gælder langt de fleste, så husker de alle Baltacha for hendes store fighterånd, venlige person og store dedikation for tennissporten – ikke bare for sig selv men primært for andre. Stacey Alistair var i Madrid ude at sige, at det hun huskede Baltacha bedst for netop var hendes store fokus på alle andre end hende selv. Og selv med hendes mange problemer med skades og sygdom mistede hun aldrig fokus på, hvad der betød mest for hende. Samtidig har Baltachas historie også åbnet øjnene for mange i forhold til hvordan man bør prioritere, og der er stor enighed blandt hendes kolleger på WTA-touren, at alt for mange glemmer de vigtige ting i livet. Det er håbet, at selvom Baltacha tabte kampen til kræft, at hun for rigtig mange fortsat vil være en inspiration og én der husker os på, at vi skal huske, at det er en god ide, engang imellem, at tænke på andre end os selv.